Louis. Det er ikke det mest almindelige danske navn, men det er heller ikke ligefrem sjældent. Det er dog sjældent nok til, at man ikke skulle tro der var hele to virksomheder i Danmark, der er blevet opkaldt efter en Louis og samtidig har overlevet i over 40 år. Med efternavne som Nielsen og Poulsen kan der dog ikke være nogen tvivl om, at det er danske virksomheder, vi her har fat i. Du har højst sandsynligt hørt om mindst en af de to virksomheder, og det ville slet ikke være så underligt, hvis det viser sig, at du kender begge to. Det er trods alt nogle halvgamle virksomheder, der er tale om, som har nydt stor succes både her i Danmark og mange andre steder rundt om i verden.
Hvis du er træt af at høre ?skulle have gået til louis nielsen? i reklamerne i fjernsynet, så er du ikke den eneste. Det er selvfølgelig producenten af briller og kontaktlinser, vi snakker om. Virksomheden blev stiftet i 1978 i Aalborg af en optiker, som sjovt nok hed Louis Nielsen. I de 40 år siden da har virksomheden vokset sig stor nok til, at langt de fleste danskere ved, hvad Louis Nielsen er for noget. Det er mest på grund af deres reklamer, som jo nok ifølge mange konstant har været i fjernsynet, så man slet ikke har kunnet undgå at høre deres slogan. Selv om de også har haft succes uden for landets grænser, så er det stadig Danmark, hvor størstedelen af deres indtægt kommer fra.
I en anden branche arbejder vi til tider stadig med glas, men lamper er på mange andre måder en noget anden størrelse, der ikke umiddelbart er til at sammenligne med hverken briller eller kontaktlinser. Belysning er noget louis poulsen har styr på, men det var faktisk hans onkel, der i sin tid startede virksomheden. Da den blev stiftet i 1892 hed den dog noget andet og solgte værktøj og diverse elektroniske ting. Nu til dags er det mest designerlamper, de designer og producerer, men til tider arbejder de dog også på større projekter i blandt andet Tivoli. Ud fra navnet skulle man tro, at det var ham, der lagde navn til, der hjalp virksomheden med at få succes ved at designe de første populære lamper. Det er dog slet ikke tilfældet, og det er faktisk andre velkendte designere som for eksempel Arne Jacobsen og Poul Henningsen, der langt hen ad vejen er ansvarlige for den store succes, virksomheden har haft de sidste mange år. Tidligere i år blev virksomheden opkøbt af en udenlandsk investeringsgruppe, men det ændrer formentlig ikke på, hvad vi kan forvente at se frem dem i fremtiden ? ud over at de får et større budget at arbejde med.