Går du rundt og føler, du har svært ved at koncentrere dig, og glemmer du måske ting, der ellers er vigtige for dig at huske? Ved du ikke hvad det kan skyldes? Så kan en løsning muligvis findes på nedenstående liste!
1Ned med stress
Du er måske ikke bevidst om det, men koncentrationsbesvær og problemer med hukommelsen er faktisk meget almindelige stresssymptomer. Du behøver ikke decideret at føle dig stresset for at få symptomerne, det kan sagtens være, at du er stresset i det små uden at vide det. Du kan evt. forsøge at arbejde med nogle metoder, som er kendt for at mindske stress, f.eks. meditation, mindfullness og yoga. Sørg også for at få nok søvn, da det kan påvirke og stresse kroppen meget, hvis du lider af søvnmangel. Du vil sandsynligvis hurtigt mærke en forskel, hvis dit koncentrationsbesvær og dine problemer med hukommelse skyldes stress.