Vi danskere er blevet mere og mere opmærksomme på, at miljøet lider under den belastning vi pålægger det. Mens de skændes i USA over, om klimaforandringerne nu også er menneskeskabte, så ved vi godt, at problemet ikke bliver løst ved at lukke øjnene for det. Vi erkender at der er et problem, og at vi allesammen må løfte i flok for at løse det. Det er smukt at se hvordan danskerne er blevet bedre til at sortere deres affald, cykle på arbejde og genbruge indkøbsposerne fremfor hele tiden at spilde mere plastik. Lige præcis det med vores affald, bliver der i næste uge stillet ekstra skarp fokus på, når den alternative kunstner Bruno Horton kommer til København. Med sig har han en samling af alt det affald han selv og sin familie producerede i løbet af det sidste år.
Ved at lave kunst om til affald, har Bruno været i stand til at sætte debatten i gang i alle de lande han har besøgt. Det bliver gjort tydeligt hvor meget affald én familie producerer, og det overrasker langt de fleste mennesker. Specielt fordi Bruno og hans familie langt fra er de værste forbrugere, og at de fortæller hvordan det at samle på deres affalad faktisk fik dem til at ændre adfærd, da de kunne se hvor meget spild de genererede.
Skrot-kunsten har to formål. Dels at gøre folk opmærksomme og vække debat, som nævnt tidligere, men også at vise, at affald i alle sine former kan genbruges på en eller anden måde. Bruno har formået at transformere alt fra en plastikpose til en knust bilrude om til tankevækkende kunst. Noget af det har en provokerende effekt, og vil af de fleste stadig blive betragtet som affald – det er i hvert fald ikke noget man har lyst til at have stående hjemme i stuen. Men andre kunstværker har fokus på det æstetiske, og det er helt utroligt hvad Bruno har kunnet lave ud af affald. Hvis der ikke var et før- og efter billede på alting, ville man ikke ved første øjekast kunne se, at eksempelvis hans smukke lamper er lavet af affald.
At løse de problemer, vi har pålagt vores klima, kommer ikke til at ske natten over. Det er noget vi er nødt til at klare, ved at arbejde sammen. Det handler om at stå sammen imod klimaforandringerne, og glemme grænserne for et øjeblik. Det handler også om at finde kreative løsninger – det her bliver ikke løst på simpel vis, og vi har brug for de skarpe og kreative hjerner for at komme igennem det. Bruno’s kunst kommer ikke til at stoppe klimaforandringerne, men måske kan den hjælpe med at sætte skub i de rigtige ting. Hvis nok folk ændrer adfærd eller bliver opmærksomme, så kan hans kunstværker indirekte være med til at gøre en enorm forskel.
