Nu hvor sommeren er her, er havespil meget populære, da man kan være ude og samtidig være sammen med venner, familie og bekendte. Ofte er det spil, vi kender i forvejen, men som bare er udviklet i mere robuste materialer og i større format. Er vejret for godt til at være indenfor, så er der mange muligheder for at spille og samtidig være aktiv udenfor. Spillene kan også bruges som underholdning til fødselsdage eller familiefester.
Vikingspil
Vikingspil også kaldet kongespil. Navnet er givet, da det faktisk er et spil, som man kan spore helt tilbage til vikingetiden. Man skal være minimum to spillere eller op til 12 personer, som fordeles på to hold. Det går ud på at slå modstanderens knægte – for så til sidst at slå kongen. Du har brug for et fast underlag for at kunne spille spillet, det kan fx være grus eller græs. Selve materialerne er udført i træ og redskaberne er udskåret som knægte og en konge.
Børn helt ned til 5 år kan være med. Børnene kan også sagtens være med til at måle banen op og tælle skridt. Banen skal cirka er 5 x 8 meter og på baglinjen sættes de 5 knægte op – med lige stor afstand fra hinanden, og herefter placeres kongen i midten. Så er I klar til at spille med de runde træpinde, som skal bruges til at vælte knægtene med. Spillet varer cirka 30 minutter, men det afhænger meget af, hvordan det hele tager form.
Stigegolf
Stigegolf er et meget sjovt kastespil, som børnene kan spille, eller som hele familien kan spille sammen. Det er desuden et spil, som er nem at medbringe, da det ofte kommer i en taske. Det tager ganske kort tid at sætte op, og så er du i gang! Der medfølger som regel to sæt kastebolde på snor. Når du spiller stigegolf, skal du sørge for at holde god afstand, så du ikke rammer noget, der kan gå i stykker. Spillet går ud på at kasteboldene skal kastes mod stigen. Gør du det med den rette teknik, kan du få boldene til at sno sig rundt om et af trinene på stigen. Dine point afhænger helt af, hvilket af de tre trin, som du rammer.
Det anbefales, at man aldersmæssigt er seks år og op efter. Du kan spille spillet alene, men I kan også dele jer op i hold – og dermed skiftes til at kaste og få point. Da det heller ikke fylder særlig meget at have stående, kan du også have det stående på din terrasse, og så behøves det ikke at pakkes væk.
Badebassin
Når vejret er godt, er et badebassin også en rigtig god løsning. Der fås mange forskellige modeller. Du kan få kombinationer, hvor der er hoppeborg og badebassin i ét. Der er her mulighed for at suse ned at en oppustelige rutsjebane og ned i vandet ? der er ofte til mange timers underholdning for både for børn og voksne. Når I anskaffer jer et badebassin, så har dit barn brug for en badebukser eller en pige badedragt, og når alle tingene og udstyret er på plads, er I klar til masser af sjove timer i haven.