Dine Tre Allierede når Boligen skal Sælges

Det kan være noget af en mundfuld at skulle sælge sin bolig: det kostede dig jo mange penge at købe den i sin tid, og du skal gerne kunne sælge den til en fair pris. Samtidig er det utroligt vigtigt at sådan en handel foregår på den helt rigtige måde, så den kan kaldes endeligt afsluttet. Ingen har lyst til at rende rundt med noget usikkerhed efterfølgende, hvor man ikke kan være helt sikker på, om noget er gået galt. Når man har at gøre med så stor og kompliceret en opgave, som det er, at sælge en bolig, så har man altså brug for hjælp. Der er særligt tre allierede du bør benytte dig af, når boligen skal sælges.

Advokaten

Som sagt, så er en af de vigtigste ting for dig som sælgere, at kunne føle dig sikker på at alt er gået efter bogen. Du har ikke lyst til pludseligt at finde ud af, at noget af papirarbejdet var ugyldigt, og derfor skulle betale hele købesummen tilbage igen. Det kan specielt give hovedpine, hvis pengene fra den solgte bolig er blevet ført direkte over i købet af en ny. Derfor er det godt at alliere sig med en advokat. Advokater ved lige præcis hvordan lovgivningen er skruet sammen, og kan sørge for, at du er bedst muligt sikret. Det er ikke alle der benytter sig af en advokat, og nogle bruger blot en advokat udpeget af deres ejendomsmægler. Hvis du vil være helt sikker på, at alting er indrettet på den sikrest mulige måde for dig, så kan det dog godt betale sig at finde en god advokat du stoler på, før du laver nogen som helst andre alliancer.

Ejendomsmægleren

Selvom det teknisk set godt kan lade sig gøre at sælge sin bolig selv, uden at inddrage en ejendomsmægler, så er det sjældent besværet værd. En god ejendomsmægler har været igennem processen mange gange før, har et godt netværk, og ved hvad der skal til for at sælge en bolig til en fornuftig pris. Eftersom du allerede har allieret dig med en god advokat, så behøver du desuden ikke frygte at du bliver taget ved næsen: alt papirarbejdet kan du nemlig få gennemlæst og forklaret, så du ved præcis hvad du går ind til. Ejendomsmægleren kan derefter løfte den tunge del af, at sætte boligen til salg, og kan ofte give dig gode råd om hvordan du kan øge værdien og indtrykket af din bolig.

Den Byggesagkyndige

Du er som sælger ikke lovmæssigt forpligtet til at få en Byggesagkyndig til at udfærdige en tilstandsrapport til boligen, før du sælger. Det er dog en rigtig god idé at gøre det alligevel. Ved at alliere dig med en byggesagkyndig kan du få lavet en professionel og detaljeret gennemgang af boligen, og finde frem til steder, hvor det måske kan betale sig at lave nogle reparationer eller forbedringer før boligen vises frem. De fleste købere vil desuden kræve at se en tilstandsrapport før de er villige til at købe.