Hvis man, ligesom jeg, godt kan lide at begrave næsen i bøger omkring selvhjælp og selvudvikling, så vil man også have opdaget, at de fleste bøger blot har de samme gode råd listet, blot formuleret på nye måder. Det er måske et tegn på, at vi mennesker har overvejet hvordan man lever et godt liv, i ligeså lang tid som vi har vadet rundt på planeten. Det skulle være underligt, hvis vi først finder svarene nu. Så om du læser en selvhjælpsbog skrevet for 50 år siden, eller du læser en der er skrevet i dag, vil være cirka det samme.
Det betyder dog ikke, at alle rådene rent faktisk virker. At en tilgang til det gode liv har formået at overleve i generationer betyder blot, at det lyder som om det giver mening, og det ikke har alt for store negative konsekvenser. Selvhjælp er nemlig ikke ligefrem et videnskabeligt felt: de ting der bliver skrevet om er ikke dem der har klaret sig igennem nøje udtænkte eksperimenter. Nej, det er blot dem som har formået at få flest følgere eller sælge flest bøger. En idé behøver altså blot se godt ud på papiret, og så ikke blive modbevist, for at forblive aktuel.
En af de idéer man ser igen og igen i litteraturen er, at vi bør stræbe efter at være ligeglade med hvad andre mennesker tænker om os. Ikke at vi skal være ligeglade med andre mennesker: men deres tanker om os bør ikke spille ind i vores beslutninger. Det lyder jo godt på papiret: en form for ultimativ frihed. Samtidig sætter det individet i fokus, hvilket passer meget godt på den sociale og samfundsmæssige udvikling i vesten de seneste mange år.
Men passer det? Ikke helt. Det er en god tommelfingerregel, men den kan ikke tages helt ud til sine ekstremer. For vi mennesker er sociale væsener, og det betyder at vi har det bedst, når der er sociale spilleregler. Du kan gøre et ihærdigt forsøg på at gøre op med alles forventninger til dig, men dine chancer for at koble dig helt fra samfundets spilleregler er meget små. Der sker simpelthen så meget på et ubevidst plan: kan du virkeligt finde skellet imellem det rigtige dig, og de dele af din identitet der er blevet formet af dit samfund og din opvækst?
Her er et hurtigt eksempel: mange jobs i dag har noget virkeligt behageligt arbejdstøj. Tøj der er designet specifikt til at blive arbejdet i er nemlig nødt til at være behageligt at have på, og samtidig være slidstærkt og nemt at vaske. Det er på sin vis det optimale tøj. Det er dog sjældent særligt pænt. Hvis du virkeligt var ligeglad med hvad andre mennesker tænkte om dig, ville du så ikke gå i dit arbejdstøj til hverdag? Hvorfor overhovedet have andet tøj i garderoben?
