Af og til støder vi på mennesker i vores liv, som er mere stædige, end godt er. Jeg har skam intet imod at man har stærke holdninger, og virkeligt står ved dem, men hvis man ikke vil lytte til fornuft, så giver det ingen mening. Stærke holdninger er ikke noget man skal have, bare for at have dem. Det er nogen man opbygger igennem hårdt arbejde: ved at sætte sig godt ind i nogle ting, så man derfor har grund til at føle sig særligt sikre på dem. Hvis du udtaler dig skråsikkert omkring noget, uden at have læst op på emnet og udfordret din egen tankegang, så er der stor risiko for at du leder folk på afveje.

Min nabo er lige præcis sådan en stædig type, og det er kommet op gang på gang. Senest måtte jeg tage en snak med ham omkring hans gamle bil. Han har kørt rundt i den gamle skramlekasse lige siden jeg mødte ham for første gang for godt og vel 8 år siden. Allerede dengang lignede den noget, der snart burde udskiftes. Men han nægter simpelthen: han mener at der ikke er nogen grund til at købe noget nyt, hvis det man allerede har, det virker.

Jeg kunne som sådan være ligeglad, hvis det ikke var fordi hans bil er begyndt at larme så meget når den startes, at den er blevet mit nye vækkeur. Han møder ind på arbejde tidligt om morgenen, så jeg vågner hver morgen kl. 5, fordi han forsøger at starte sin bil. Det lyder helt forfærdeligt: nærmest som om bilen vrider sig i smerte, og tikker og beder ham om at give slip og erstatte den. Der står også en skummel sort røg ud af udstødningsrøret, og det er altså ikke noget jeg vil have i nærheden af min lille datter, der ellers ynder at sove i sin klapvogn udenfor.

Så jeg bankede på hans dør, og tog en snak med ham. Jeg er af den overbevisning, at hvis andre folk går med skyklapper på, så er den bedste måde at overkomme dem, ved selv at se verden i ultra widescreen. Så jeg spurgte nysgerrigt ind til, hvordan havde havde formået at holde sin bil i live så længe. Det viste sig, at hans far og mor første-generations indvandrer til Danmark, og havde været utroligt fattige da de ankom. De havde derfor været tvunget til at lære sig selv hvordan man reparerede alt fra sko og bukser til biler og deslige. Igennem samtalen blev det tydeligt, at hans handlemønstre var kopieret direkte fra hans forældre: også selvom hans egen økonomiske situation i dag var meget anderledes, fra den hans forældre traf deres beslutninger under.

Jeg bad ham ikke om at gøre noget bestemt, og nævnte ikke engang de problemer hans bil forvoldte mig og min familie. Men den snak om hans fortid og hvordan den ligger til grund for hans tilgang til tingene i dag, var alt hvad der skulle til. Tre dage senere holdt der en ny Renault Twingo i hans indkørsel, og den gamle bil var sendt til skrot.