Vi hører løbende historier om de mange mennesker, der bliver trætte af storbyens stress og jag, og søger væk til roligere omgivelser. For nogle er løsningen en hurtig ferie til de varme lande, mens det for andre betyder en permanent flytning længere ud på landet. Vi hører dog sjældent om de folk, der rejser den anden vej. Hvem har dog lyst til at forlade den dejlige ro og idyl ude på landet, for at erstatte den med os fra bilerne og et larmende natteliv?
Mød Jonas Teberisen. Jonas voksede op i det, han selv kalder ?den mørkeste del af Jylland?, hvor han arbejdede på sin fars går til han blev 25. Det er ganske typisk for sønner af landmænd, at overtage bondegården når de gamle går på pension, og det lå skam også i kortene for Jonas. Hans forældre pressede ham ikke til det, men der var ligesom en forventning om, at det nok var sådan det ville gå. Jonas var da også glad for at arbejde ude på landet. Han nød den fysiske aktivitet og en daglig rutine fyldt med meningsfulde opgaver.
Da han fyldte 22, begyndte han dog at tænke over andre muligheder. Det var jo ikke fordi Jonas ikke kendte til, at der var andre måder at leve sit liv på. De fleste på hans skole var ganske vist også sønner og døtre af landmænd, men et par af lærerne var Københavnere der var stukket af fra det travle liv, og nu underviste på hans skole. Her fik han hørt nogle historier om livet i byen, og lyttede interesseret ? også selvom fortællerne egentligt foretrak det stille liv. Der var jo også radioen og fjernsynet, der på detaljeret vis beskrev livet i byerne. Jonas har svært ved at forklare hvad det helt var, der bed fat i ham, men det føltes bare som om, han var ment til at blive storbysnude.
Så nu bor han i København. Halmballerne fra bondegården er blevet udskiftet med hay møbler, og i stedet for at blive vækket af hanernes galen, er det nu et digitalt vækkeur der får ham ud af sengen (og ikke fjerene) om morgenen.
Han flyttede til København uden rigtigt at have en plan. Hans onkel havde boet der i mange år, og her kunne Jonas få lov at låne en sofa, mens han fandt ud af hvad han ville. Dagen efter Jonas var ankommet til København, var han allerede ude og lede efter job. Da han er den aktive type, var det ikke noget med at sidde og kigge efter annoncer i aviserne ? nej, Jonas var ude og stemme dørklokker. Han gik fra butik til butik, og spurgte dem ganske enkelt, om de kunne bruge en mand som ham. Selvsamme dag fik han et jobtilbud, og han startede en uge senere ? det er effektiv jobsøgning!
Hårdtarbejdende Jonas blev værdsat så meget, at han efter bare 6 måneder havde fået en ledelsesrolle. I dag har han ansvar for sin egen afdeling, med 10 ansatte under sig. Det var der ikke nogen, på bondegården i Jylland, der nogensinde havde forestillet sig ville ske. Fra Jonas er budskabet klart: hvis du har en følelse af, at du hører til et andet sted, så kast dig ud i det! Det er slet ikke så farligt, og du skal nok finde ud af det.
