Sådan kan du automatisere dit arbejde

Der er mange former for arbejde, der kan gøres nemmere, hvis man har den rigtige viden og sætter lidt tid af til at eksperimentere og udvikle. Det med at have den rigtige viden kan dog være svært, hvis man ikke ved, hvad for noget viden, der kan ske at være brugbart. Langt hen ad vejen handler det om automatisering, men alt efter hvilken slags job du har kan det kræve forskellige færdigheder. Med nogle jobs kan det for eksempel hjælpe at have en uddannelse som civilingeniør, mens andre kan få mere gavn af det man lærer som softwareingeniør. Ingeniøruddannelser er dog generelt gode, hvis man gerne vil lære mere om automatisering, så start dér, hvis du ikke ved præcis, hvad du vil automatisere.

Der er dog andre former for automatisering, hvor det helt sikkert ville være spild at læse en helt bachelor eller kandidat til ingeniør eller lignende. Det gælder blandt andet digital markedsføring, hvor andre allerede har udviklet de værktøjer, der hjælper med for eksempel marketing automation. Der er dog stadig meget at lære, da de her værktøjer ikke altid er lige nemme at bruge. De er dog altid værd at lære, da du efterfølgende sparer masser af tid, samtidig med at du udfører nogle dele af dit job endnu bedre ved at udnytte værktøjernes evne til at udpege det, der er vigtigst at fokusere på.

Hvis du vil automatisere andet med software, så er softwareingeniør, datalogi eller datamatiker tre gode bud på, hvordan du kan få den nødvendige viden. Det er dog ikke nødvendigt at tage en officielt uddanelse eller få et diplom for at lære, hvordan man automatiserer ting med software. Hvis du bare gerne vil hurtigt i gang, så er Python et rigtig godt sted at starte. Det er et programmeringssprog, der er kendt for at være nemt for begyndere, samtidig med at man kan lave nogle rigtig seje ting uden det store arbejde. Nogle få linjers kode kan altså starte en webserver, hente informationer fra en hjemmeside eller omdøbe alle dine ulovligt downloadede film, så de hedder det samme som de dertilhørende undertekstfiler. Det sidstnævnte er selvfølgelig rent hypotetisk, så lad være med rent faktisk at gøre det.

Som nævnt er civilingeniør også en god uddannelse, hvis du vil arbejde med automatisering. Her er der dog tale om maskiner, hvor du for eksempel kan arbejde på at automatisere havearbejde, så man ikke behøver at vande sine planter eller plukke ukrudt. Hvis du vil se rent praktisk, hvordan sådan noget kan lade sig gøre, så kan du se koden for Farm Bot. Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan blande det bedste fra software og hardware til at automatisere noget, som måske på et tidspunkt vil hjælpe os med at implementere borgerløn. Det lyder måske som lidt af et spring, men hvis det praktisk talt regner med mad, så burde det ikke længere være nødvendigt at have så mange mennesker til at arbejde.