Julen bringer ikke kun mad og hygge med sig, men også en hel masse julepynt. Og det er alt sammen med til at give den helt særlige stemning vi mærker i december måned. Derfor kan du også sagtens vedholde at jule er en smule barnlig og eventyragtig, for julen er allermest fortryllende i øjnene på børn.

Det er individuelt fra person til person, hvor meget man synes der skal pyntes op og hvad der skal pyntes op med. Selvfølgelig kan du sagtens se efter tendenser og trends, men husk at det i sidste ende skal være noget, som gør at du kommer i julestemning.

 

Få et overblik

Julepynten er kun fremme, på den ene tid af året. Derfor kan det også være svært at overskue, hvad man har liggende i gemmerne og om noget trænger til udskiftning. Derfor kan du med fordel finde alt julepynt frem i god tid, så du kan få et ordentligt overblik – hvad har du, hvad mangler der og hvad er nået sin levetid?

Julepynt behøver bestemt ikke at være dyrt, men nogle af de dyrere og klassiske samlestykker kan være meget rare at have. Man kan nemlig sagtens blande det helt billige og lidt dyrere løsninger med hinanden. Sørg for ikke at have for travlt med de dyre sager – køb lidt hver år, i stedet for alt på en gang. Så bringer de forskellige ting også forskellige minder frem.

 

Juletræet med sin pynt

Det største stykke pynt i hjemmet må uden tvivl være det høje, store og smukke juletræ. Der er mange forskellige traditioner for, hvornår træet skal pyntes – nogle er i gang 1.søndag i advent og andre gør det lillejuleaften. Det eneste du skal huske på er, hvor længe træet skal stå indendørs. Er det få uger, behøver du ikke at gøre noget, men er det en længere periode, bliver det nødt til at have vand, for at ikke begynde at drysse før det bliver juleaften.

Du kan gøre det til en hyggelig juletradition at købe et specielt stykke pynt til træet hvert år ­– eller hver gang du er ude at rejse. Og har du børn, kan du evt. få dem til at vælge et stykke pynt. Det behøver ikke altid at være så ”julet”, men det bringer nogle gode minder og historier frem, når man finder det frem år efter år.

 

Gran, grene og andet grønt

Ikke nok med, at vi slæber et helt træ med ind i huset, så bruger vi også diverse gran, grene og andet grønt til at lave smukke juledekorationer, som kalenderlyset kan have sin plads i. Dekorationerne kan laves med alverdens planter og pynt, men som juletræet skal disse planter oftest have lidt vand, for at kunne overleve. Du kan helt selv lave den – men ellers findes der også et væld af smukke juledekorationer, der kan købes færdige.