Teknologiens muligheder i kompetenceudvikling

Den teknologiske udvikling påvirker alle aspekter af vores samfund i en rasende fart, og vi har formentlig kun set begyndelsen. I mange år, har der allerede været tale om, hvordan kunstig intelligens og robotter i større og større grad varetager opgaver, der tidligere var forbeholdt mennesker. Derfor er det relevant at fokusere på, hvordan vi mennesker kan udvikle os og følge med udviklingen.

Teknologien kan blive en ?gamechanger? for det etablerede danske uddannelsessystem og medarbejderudvikling i organisationer, hvis vi udnytter de potentialer, der ligger i de nye teknologier. Men samtidig skal vi også sikre et godt og tæt samspil mellem mennesker og teknologi, det er nemlig ikke teknologien, der begrænser os, det er vores tankegang. Derfor skal vi rykke vores mindset i takt med teknologien.

Læringen bliver digital

Når vi taler om digital læring, er det ofte i forbindelse med læringsmoduler, som blot er blevet digitale, fordi de er digitalt tilgængelige. Selvom formatet og indholdet er det samme, som tidligere var tilgængeligt i papirformat. Derfor skal vi passe på med at konkludere, at læringsteknologier bibringer nye muligheder for læring i sig selv. Og vi skal skabe et grundlag for, at de, der skal lære, skal kunne mere end blot gengive data.

Hvis vi vil have det fulde udbytte af digital læring, skal vi fokusere på at understøtte det eksperimenterende, det udforskende og det problemløsende, så individets kompetencer kommer i spil ? og at de opnår reelle erfaringer, som de aktivt kan bruge i samfundet og på arbejdspladsen.

Der er lys forude

Vi har naturligvis god grund til at være optimistiske, omkring hvordan nye teknologier kan anvendes til at muliggøre bedre kompetenceudvikling. Både uddannelsesinstitutioner og virksomheder investerer i digitale læringsløsninger med hensigt på at løfte studerende og medarbejdere til morgendagens udfordringer og krav. Der vil være bump på vejen, men erkendelsen af behovet for at digitalisere læring er et stort skridt i den rigtige retning. Næste skridt, er at opnå det fulde udbytte af digital læring bl.a. ved i højere grad at involvere individet i læringen gennem aktiv deltagelse og interaktioner.